Bygningsbeslag: 15 typer — og hvilken zinkoverflade der må sidde udendørs

Bygningsbeslag navngives efter den samling, de laver: vinkelbeslag samler emner i ret vinkel, bjælkesko bærer en bjælkeende, stolpesko/-fod/-spyd understøtter en stolpe, hulplader lasker træ-træ i samme plan, og bånd afstiver tagkonstruktioner. Strong-Tie DK’s egen afgrænsning af gruppen er «vinkelbeslag, bjælkesko, universalbeslag, vindafstivning, hulplader, gerberbeslag, søjlesko, vinduesmontage, trækankre mm.»; Bolius kalder hele gruppen sømbeslag.

Kilde: strongtie.dk (produktgrupper/bygningsbeslag samt gruppesiderne for bjælkesko, søjlesko, hulplader, bånd, tagkonstruktioner og gerberbeslag; BANS/BANW-datablad: patentbånd «må ikke anvendes til afstivning og forankring»); bolius.dk «Sømbeslag» (7 typer, samlebetegnelsen sømbeslag). Stolpefod, stolpespyd, stolpehat og stolpesten er ikke Strong-Tie-kategorier (data fra fx PLUS, NSH, IBF); jordskruer fører Strong-Tie som skruefundamenter (produceret af BAYO.S). Fladbeslag og T-beslag har endnu ingen egen side på beslagsguiden.dk.

Et fladbeslag (fladjern) er en lige plade uden vinkel — Strong-Tie SKJ er 180 eller 280 × 30 mm, 5 mm tyk med Ø8,5-huller til bolt eller kraftig skrue; et T-beslag er formet som et T og samler en vandret bjælke/overligger med en lodret stolpe — Strong-Ties T150PB er 150 × 150 mm, 2 mm tyk med 8 × Ø5- og 3 × Ø8,5-huller. Der findes desuden tyndere fladforbindere (2-3 mm, Ø5-huller til beslagsøm) fra GAH Alberts; Strong-Tie fører ikke den tynde udgave — deres svar på samme funktion er hulpladen NP.

Alberts angiver ikke µm for sendzimirlaget; indtil Alberts oplyser µm, bør de behandles som Strong-Ties klasse 1-2 — altså under tag, ikke frit i vejret, selvom Alberts selv skriver «Innen/Außen».

Kilde: strongtie.dk produktsider fladjern-skj og design-series-sortlakeret-t-jern-t-pb; joma.se produkter/byggbeslag/ovriga-beslag/plattjarn; alberts.de produkte/eisenwaren/holzverbinder/flachverbinder-t-form-1 (Alberts’ µm-tal for sendzimirlaget er ikke oplyst); strongtie.dk/da-DK/faq (klasseregel for tynd zink).

Standardbeslag er galvaniseret, ca. 20 µm (Z275) — anvendelsesklasse 1-2: indendørs og udendørs under tag; udendørs i åbent vejr skal beslaget være ekstra varmforzinket efter bearbejdning (ca. 55 µm, Strong-Ties endelse -G), ZPRO-behandlet (-Z) eller rustfrit A4 (-S). Strong-Tie bruger selv ordet «varmforzinket» om begge µm-tal — 20 µm fra værk og 55 µm efter bearbejdning — så ordet alene fortæller intet: se efter µm-tallet, anvendelsesklassen eller endelsen.

ZPRO angives desuden med korrosionskategori C3 efter EN ISO 9223 — det er en anden skala end EC5’s anvendelsesklasser, ikke det samme tal med to navne. Søm og skrue skal have samme korrosionsbeskyttelse som beslaget, fordi Eurocode 5 tabel 4.1 stiller krav til «både beslag og forbindelsesmidler»: et udendørs beslag (-G/-Z/-S) skal have beslagskruer i samme klasse eller rustfri skruer i A4 — standard elforzinkede søm og skruer (ca. 12 µm) hører kun til klasse 1-2. Ved trykimprægneret træ i fugt anbefaler Strong-Tie rustfrit beslag og rustfri forbindelsesmidler, fordi korrosionsfaren er større der.

Kilde: strongtie.dk/da-DK/artikler/materialer-og-anvendelsesklasser og strongtie.dk/da-DK/faq (Eurocode 5 tabel 4.1, µm-tal, anvendelsesklasser, imprægneret træ, A4 = anvendelsesklasse 3); essve.com (C2-mærkning på «varmförzinkad» vinkel, til sammenligning).

De fleste bygningsbeslag har Ø5-huller til 4,0 mm beslagsøm eller 5,0 mm beslagskruer; kraftige fladjern og T-beslag har også Ø8,5-huller til bolt eller konstruktionsskrue. En beslagskrue (CSA) kan erstatte et beslagsøm (CNA, kamsøm) i samme mønster, når den har samme eller større bæreevne — Strong-Ties konverteringstabel viser fx CNA4,0×40 → CSA5,0×35 (katalog C-C-DK-2022 s. 199) — men er der foreskrevet kamsøm i en beregnet, bærende samling, skal man ifølge Bolius spørge ingeniøren, før man skifter til skruer. Skal beslaget sidde udendørs, findes CNA4,0×40 også varmforzinket (ca. 50 µm) — brug det, eller en CSA-Z/A4-beslagskrue, sammen med et -G/-Z/-S-beslag. Brug altid producentens udsømningstabel til det enkelte beslag: forkerte huller kan flække træet. Detaljer, længder og CNA→CSA-omregning står på beslagskruer.

Kilde: Essve ankarspik («håldiameter 5,0 mm krävs för spikdiameter 4,0 mm»); Simpson Strong-Tie FAQ og katalog C-C-DK-2022 s. 199 (konverteringstabel, forkerte huller flækker); Strong-Tie materialeartikel (CNA4,0×40 også varmforzinket, ca. 50 µm); Bolius «Sømbeslag» (skift ikke fra kamsøm til skruer uden at spørge ingeniøren i en beregnet samling).

Simpson Strong-Tie A/S (Egeskovvej 33, 8700 Horsens, CVR 65653818) er den producent, hvis navne går igen på tværs af bygningsbeslag i Danmark — bjælkesko hedder BSNN/BSIN, hulplader NP, vindtrækbånd BAN, beslagsøm CNA og beslagskruer CSA, og endelserne -G, -Z og -S angiver overfladen fra tabel 3 ovenfor. Strong-Tie stiller et gratis online beregningsværktøj, Fastener Designer, til rådighed uden login og vejleder gratis om produktvalg — men dimensionerer ikke selv lasten i en samling. Ved større byggerier er det ifølge Bolius typisk ingeniøren, der fastlægger beslag og antal søm eller skruer i en bærende samling, og tagafstivning følger Træinformations egne anvisninger (fx TRÆ 75).

Kilde: strongtie.dk/da-DK/produkter (produktnavne og sidefod med CVR); strongtie.dk/da-DK/systemer/dimensioneringssoftware (Fastener Designer, gratis, uden login); strongtie.dk/da-DK/faq (rådgivning, ikke lastberegning; henvisning til TRÆ 75); bolius.dk «Sømbeslag» (ingeniøren dimensionerer beslag og sømantal ved større byggerier).

Til rækværk, gelænder og glasværn hører tre typer beslag: gelænderbeslag til håndlisten, glasklemmer til glaspladerne og kee klamp-fittings til rørkonstruktionen. Gelænderholdere på 42,4 mm rør sættes med 800-900 mm mellemrum, glasklemmen vælges efter glassets tykkelse (fx 8,76 mm lamineret), og kee klamp-fittings efter rørets udvendige diameter: 33,7, 42,4 eller 48,3 mm.

Kilde: Tallene og kilderne står på de tre sider.